For spiludbydere er det helt store turneringer som for eksempel VM i fodbold, der er de vigtigste sportsbegivenheder. Det er ingen tvivl om, at disse begivenheder også er det mest krævende, og det er begivenheder, der trækker tænder ud alle afdelinger hos spiludbyderen, lige meget om det vedrører operations, it eller marketing. Det er i en sådan periode, at konkurrencen intensiveres, presset stiger for at få nye kunder og fastholde de gamle. Marketing udgifter eksploderer, og der kommer konkurrence mellem forskellige produkter og produktdifferentiering. Det er også begivenheder, der maksimerer det potentielle kundegrundlag, og taler vi om VM, så er det den største begivenhed med den bredeste globale appel. Samtidig stiger omsætningen på væddemål til skyerne, betydningen af live spil og andre online spil bliver øget. Men der er også risiko forbundet hermed, og ethvert betting firma må naturligvis overveje, om det kan betale sig.

Modsatrettet er der også øgede forventninger til, hvordan spiludbyderne kan tilbyde deres sportsvæddemålsløsninger og -teknologi, og hver gang kan man håbe, at der kommer nye generationer af platforme til sportsvæddemål. I dag har nogle spiludbydere vænnet sig til at gå på kompromis med, hvad de kan forvente af deres betting platform. Specielt i forhold til forskellige spillemarked synes standarderne for betting platforme at være faldet en smule i de seneste år, hvor der måske ikke er sket så megen udvikling, som vi ellers har været forvent med.

Særligt i Danmark har vi oplevet en særlig udvikling. I begyndelsen af 2012 blev det danske spillemarked liberaliseret, og det betød, at det danske spillemarked officielt åbnet for andre indenlandske og udenlandske spiludbydere end Danske Spil. En lignende udvikling har vi også set i andre europæiske lande som eksempelvis Italien. Det stiller endnu flere krav til spiludbyderne, fordi der nu er national lovgivning, der tilmed skal overholdes. Det kan sagtens være en lovgivning, der varierer fra land til land, og det gør det sværere at tilbyde grænseoverskridende virksomhed. Dette har udfordret betting firmaer og de udvikler, der står bag den teknologiske udvikling af betting platformene. Derfor er megen udviklingskraft og innovation brugt til forhold, som næppe er synlige for de fleste spillere. Udviklingen skal dog ikke forklejnes. En stor del af den teknologiske udvikling er nok sket bag skærmen, men det har gjort det mere sikkert at spille på nettet.

I Danmark er det eksempelvis blevet et krav, at der skal logges ind med NemID, som er den samme løsning, som kunderne bruger til at logge ind på deres netbank. Det er naturligvis ikke noget, man bare gør, og vi så da også, at flere spiludbydere brugte adskillige måneder på at komme på plads, efter at reglerne var trådt i kraft. Løsningen ligger endnu heller ikke klar til mobiltelefoner, hvor myndighederne har accepteret at håndhæve mere lempelige krav i en overgangsperiode, der indtil videre er blevet forlænget flere gange.

Næste bølge af teknologisk udvikling af betting platforme, forventer vi, klart og tydeligt vil blive til spillernes fordel, men det bliver naturligvis spændende at se, hvad der kommer til at ske i et så konkurrencepræget marked.