Live fodbold billeder af ypperste klasse venter os søndag eftermiddag. Her lægger City of Manchester Stadium nemlig græstæppe til, når de to Manchester-klubber krydser klinger i weekenden Premier League-runde.

Det er to hold, der møder op til kampen med masser af selvtillid efter flotte Champions League-resultater i midtugen. Manchester City vandt sikkert 3-0 på udebane over tjekkiske Viktoria Plzen, mens Manchester United hjemme på Old Trafford sendte Bayer Leverkusen retur til Tyskland med et nederlag på 4-2 i bagagen.

I den pågældende kamp leverede Wayne Rooney en formidabel præstation. Med to scoringer blev den til tider iltre angriber kåret til Man of the match, og alle rygter omkring angriberens ønske om et United-exit, synes efterhånden at være forstummet.

Holdkammeraten Michael Carrick var efter Champions League-opgøret hurtigt ude og rose Rooneys præstation.

Det var måske Waynes bedste præstation, jeg har set meget længe. Det er dejligt at have ham i den form, han er urørlig, når han spiller sådan. At have spillere som ham på dit hold er fantastisk. Selv hvis de ikke har deres bedste dage, bringer de stadig noget, siger Carrick til Manchester Uniteds hjemmeside.

I Premier League har ingen af de to hold helt fået den start, de kunne ønske sig. City og United ligger placeret side om side med syv point for de første fire kampe, og begge hold har allerede indkasseret sæsonens første nederlag i ligaen.

United måtte rejse tomhændet hjem fra Anfield Road, mens City noget overraskende tabte med 3-2 ude mod oprykkerne fra Cardiff.

To af Cardiffs scoringer blev sat ind efter hjørnespark, og der har i det hele taget været en del røre omkring det forsvar, som i de tre seneste Premier League-sæsoner har været det forsvar, der har lukket færrest mål ind.

Kort tid efter nederlaget til Cardiff valgte City-manager Manuel Pellegrini at forstærke forsvaret, da han hentede en gammel kending i form af Martin Demichelis, som Pellegrini havde som spiller i Malaga, til klubben. Desværre blev Demichelis skadet kort tid efter ankomsten til Manchester, og vil ikke være kampdygtig før mid i oktober måned.

City har været plaget af skader i forsvaret, hvilket kan være en del af forklaringen til den noget vaklende start, men belgieren Vincent Kompany er tilbage i det centrale midterforsvar, og det forstærker holdet markant.

Bookmakerne der tilbyder odds på kampen, har hjemmeholdet som favoritter til at vinde opgøret. Odds 2,20 får man for en City-sejr, mens et uafgjort resultat eller sejr til gæsterne begge udløser odds 3,40. Alle odds er fra bet365.

Sponsoreret indlæg.